En nødopsparing skal kunne dække det, der ikke er plads til i månedens budget. Det kan være en ødelagt vaskemaskine, en akut bilreparation eller en periode med lavere indkomst. Hvor stor reserven skal være, afhænger af din økonomi. Du skal også tage stilling til, hvor pengene skal stå, og hvordan du vil prioritere mellem opsparing og afdrag på gæld.

Nødopsparing som fast beløb eller måneders udgifter

Du kan sætte et fast mål, eksempelvis 15.000 kr., eller beregne din reserve ud fra dine nødvendige månedlige udgifter. Et fast beløb er enkelt at arbejde hen imod. Det passer især til et overskueligt budget, hvor husleje, transport og øvrige regninger er nogenlunde stabile. Til gengæld følger beløbet ikke automatisk med, hvis dine faste udgifter stiger. Opsparingsguiden kan du bruge til at sammenholde et fast opsparingsmål med dine nødvendige månedlige udgifter.

En reserve svarende til eksempelvis to måneders nødvendige udgifter tager mere direkte højde for din økonomi. Bruger du 12.000 kr. om måneden på bolig, mad, transport og regninger, bliver målet 24.000 kr. Det er et regneeksempel, ikke en facitliste. En boligejer med bil og én indkomst kan have brug for mere luft end en lejer med lave faste udgifter og to indkomster i husstanden. Vælg et mål, der afspejler de regninger, du faktisk skal kunne betale.

Nødopsparing på lønkonto eller særskilt konto

Pengene kan stå på din lønkonto, men så bliver grænsen mellem rådighedsbeløb og reserve let uklar. En saldo på 18.000 kr. kan se rigelig ud, selv om 10.000 kr. er afsat til uforudsete udgifter. Med en særskilt konto får du en tydeligere opdeling. Du kan se, hvad du har til hverdagens forbrug, uden først at trække nødopsparingen fra i hovedet.

En ekstra konto kan dog have vilkår eller gebyrer, som du bør undersøge. Sammenlign derfor mere end renten. Kontoens navn betyder mindre end muligheden for at få pengene ud, når en regning forfalder. Tjek især disse punkter, før du vælger:

• Er der gebyr for kontoen eller for at hæve?
• Kan hele beløbet overføres uden varsel?
• Kræver renten en bestemt saldo eller andre bankprodukter?

Fri adgang eller højere rente med binding

En konto med bindingsperiode kan virke tillokkende, hvis renten er højere end på en konto med fri adgang. Men binding passer dårligt til den del af opsparingen, der skal kunne betale en uventet regning i næste uge. Nogle konti kræver opsigelsesvarsel, mens andre tillader tidlig hævning mod et gebyr eller en anden omkostning. Læs de konkrete vilkår frem for at gå ud fra kontotypens navn.

Du kan eventuelt dele reserven i to. Den ene del står klar til umiddelbar brug, mens resten placeres på en konto med et kort varsel, hvis det passer til dit behov. Regn dog først rentegevinsten ud i kroner. En renteforskel på ét procentpoint giver 200 kr. om året før skat på 20.000 kr. Hold den gevinst op mod den begrænsede adgang til pengene og eventuelle hævegebyrer.

Kontant reserve eller investering

Investering og nødopsparing løser forskellige opgaver. Investering kan bruges til langsigtede mål, mens reserven skal være tilgængelig på et tidspunkt, du ikke selv vælger. Står pengene i værdipapirer, kan du blive nødt til at sælge efter et kursfald. Desuden kan der gå tid fra salget, til pengene er til rådighed på din betalingskonto. Nødopsparing i værdipapirer kan eksempelvis falde fra 20.000 kr. til 18.000 kr., hvis kurserne falder med 10 procent.

En kontant opsparing har også en ulempe: Købekraften kan falde, hvis priserne stiger mere end renten efter skat. Det ændrer dog ikke behovet for at kunne betale en akut udgift uden at sælge investeringer. Et praktisk skel er derfor at holde nødopsparingen på en bankkonto og tage særskilt stilling til investering af penge derudover. Har du allerede investeret hele din reserve, kan du bruge nye indbetalinger til gradvist at opbygge en kontant del.

Opsparing eller ekstra afdrag på gæld

Har du dyr gæld, er valget mellem opsparing og afdrag ikke helt ligetil. Ekstra afdrag sænker de fremtidige renteudgifter, men pengene kan normalt ikke hentes tilbage. Bruger du hele dit overskud på gælden, kan en uventet regning derfor føre til et nyt lån. En mindre reserve giver dig mulighed for at betale nogle uforudsete udgifter uden at skulle søge om mere kredit.

Sammenlign gældens rente og gebyrer med opsparingens rente efter skat. Undersøg også, om ekstra afdrag koster noget. En mulig rækkefølge er først at opbygge en mindre startreserve og derefter prioritere ekstra afdrag på den dyreste gæld. Lad startreservens størrelse afhænge af dine konkrete risici frem for blot at vælge et rundt beløb. Er du afhængig af en bil, som snart kan kræve reparationer, taler det eksempelvis for et større kontant råderum end i en hverdag uden bil og med få ejendele, du selv skal vedligeholde.

Større buffer eller mere forsikringsdækning

Forsikring kan dække bestemte hændelser, mens en opsparing kan bruges frit. De to muligheder kan derfor ikke uden videre erstatte hinanden. Selv en større reserve rækker ikke nødvendigvis til en omfattende skade, og en forsikring dækker kun inden for sine vilkår. Selvrisiko, undtagelser og tidspunktet for en eventuel udbetaling har betydning for, hvor mange penge du selv behøver at have til rådighed.

Når du sammenligner en høj og en lav selvrisiko, skal du både se på den løbende pris og det beløb, du selv skal betale ved en skade. En højere selvrisiko kan give en lavere præmie, men kræver plads i opsparingen. Beregn prisforskellen over et helt år frem for kun pr. måned. Tjek samtidig, om flere skader kan udløse hver sin selvrisiko. Den mulige egenbetaling skal indgå i dit opsparingsmål, hvis du vælger at bære en større del af udgiften selv.

Faste overførsler eller opsparing af overskud

En fast månedlig overførsel passer til en stabil løn. Pengene bliver sat til side, før månedens småkøb tager deres del. Sparer du i stedet det op, der er tilbage sidst på måneden, får du større fleksibilitet, men beløbet kan svinge betydeligt. Ved varierende indkomst kan du kombinere de to metoder med et beskedent fast beløb og ekstra indbetalinger i måneder med mere luft.

Hold planlagte udgifter adskilt fra reserven. En årlig forsikringsregning eller et kendt serviceeftersyn hører til i budgettet, selv om betalingen ikke falder hver måned. Når du bruger nødopsparingen, kan du oprette en midlertidig overførsel for at fylde den op igen. Hæver du eksempelvis 4.800 kr., kan du erstatte beløbet med 800 kr. om måneden i seks måneder. Tilpas tempoet til de øvrige regninger, så genopfyldningen ikke i sig selv skaber behov for at låne.